Vigtige indsigter:
- Debatten om »Clarity Act« rækker ud over kryptoregulering og omfatter nu også national sikkerhed.
- Lovforslaget sigter mod at fastlægge klare roller for SEC og CFTC og samtidig beskytte DeFi- og open source-udviklere.
- Modstand fra banksektoren og valgkalenderen kan forsinke vedtagelsen af Clarity Act indtil 2030.
Diskussionerne om »Clarity Act« i Washington bevæger sig nu ud over den rutinemæssige regulering af kryptovalutaer og ind på spørgsmål om national strategi.
Lovgivere, virksomhedsledere og repræsentanter for branchen fremstiller nu lovforslaget som en del af en bredere konkurrence om standarder inden for digital finans. Debatten drejer sig om, hvorvidt USA vil fastsætte regler for digitale aktiver, stablecoins, tokenisering og betalingssystemer. Den rejser også spørgsmålet om, hvorvidt andre jurisdiktioner, herunder Kina og Europa, vil kunne præge den næste finansielle æra.
Lovforslaget har vakt opmærksomhed, da tilhængerne hævder, at digital finans nu har indflydelse på markedsstrukturen, betalinger og statsmagten. Ifølge de fremlagte udtalelser har minister Bessent udtalt, at standarder er strategi.
»Clarity Act« fremstilles som et spørgsmål om national sikkerhed
James E. Thorne beskrev Clarity Act som mere end blot et forslag til finansiel regulering. Han sagde, at lovgivningen bør ses i lyset af national sikkerhed og standarder. Hans argument knytter reglerne for digitale aktiver sammen med den globale kapløb om at fastlægge nye finansielle rammer.
Thorne sammenlignede situationen med tidligere forsinkelser i den amerikanske politik på halvlederområdet. Han sagde, at en uklar politik havde gjort det muligt for vigtige forsyningskæder at flytte produktionen til udlandet. Efter hans opfattelse befinder den digitale finanssektor sig nu ved et lignende vendepunkt. Bekymringen er, at forsinkede regler kan medføre, at standarder og aktiviteter flyttes uden for USA.
Diskussionen fremhæver også bekymringer om, i hvilken retning blockchain-baserede afregningssystemer udvikler sig. Tilhængerne mener, at digitale aktiver, stablecoins, tokenisering og betalingssystemer er ved at blive en del af den finansielle infrastruktur. De hævder, at USA må beslutte, om landet ønsker at være med til at forme disse systemer direkte.
Senator Cynthia Lummis har fremført et lignende synspunkt. Hun sagde, at Kina kunne komme til at fastlægge reglerne for den nye finansielle æra, hvis Kongressen undlader at handle.
Lummis sagde, at USA havde opbygget det dollardominerede finansielle system, som havde haft indflydelse på den globale stabilitet i et århundrede. Hun tilføjede, at Clarity Act ville bidrage til at opbygge det næste.
Debatten om kryptoregulering fokuserer på udviklere
Ifølge Lummis omhandler lovforslaget også beskyttelse af udviklere. Hun sagde, at Clarity Act gør det klart, at udarbejdelse af kode ikke udgør pengeoverførsel. Denne bestemmelse har vakt opmærksomhed blandt krypto-udviklere og open source-udviklere.
Loven om klarhed på markedet for digitale aktiver (Digital Asset Market Clarity Act) har også til formål at skabe klarere afgrænsninger mellem SEC og CFTC. Ifølge forslaget vil tilsynet med værdipapirer og råvarer få mere præcist definerede rammer.
Tilhængere hævder, at ordningen kan mindske usikkerheden for projekter inden for digitale aktiver. De fremhæver desuden undtagelser for DeFi og open source-aktiviteter.
Desuden sagde Rich Peter, at lovforslaget ville skabe et sikkert tilflugtssted for amerikansk innovation. Han fremførte, at klarere regler kunne mindske udviklernes tendens til at flytte til udenlandske jurisdiktioner. Hans kommentarer fremstillede lovforslaget som den juridiske ramme for det kommende årti inden for finansverdenen.
Ripple og Lauren Belive fremhævede også lovforslagets klare budskab i Washington. Ripple oplyste, at deres »Clarity«-lastbil kørte rundt i D.C., mens Kongressen fortsatte sit arbejde. Virksomheden udtalte, at lovforslaget ville beskytte forbrugerne og støtte ansvarlig innovation. Lauren sagde, at klare regler kunne bidrage til at bevare USA’s konkurrenceevne.
Modstanden fra banksektoren indsnævrer det lovgivningsmæssige spillerum
»Clarity Act« møder stadig modstand fra banksektoren. JPMorgans administrerende direktør, Jamie Dimon, sagde, at bankerne vil modsætte sig den nuværende udgave af lovforslaget. Han påpegede, at forslaget stadig giver kryptovirksomheder mulighed for at betale renter på brugernes indskud.
Dimon sagde desuden, at kryptovirksomheder ikke er underlagt de samme regler om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og kapitalreserver som banker. Han sagde, at bankerne vil fortsætte med at kæmpe imod lovforslaget. Han kritiserede også Coinbases administrerende direktør, Brian Armstrong, for hansindsats for at støtte lovforslaget.
Tidspunktet har skabt yderligere pres på debatten. Senatets bankudvalg vedtog lovforslaget i maj efter tidligere forsinkelser. Forslaget skal dog stadig godkendes af hele Senatet, før det kan træde i kraft.
Alligevel har Lummis advaret om, at muligheden kan forsvinde, efterhånden som midtvejsvalget nærmer sig. Hun sagde, at hvis lovforslaget ikke vedtages i 2026, kan det forsinke indsatsen indtil 2030. Denne advarsel har øget indsatsen omkring kryptoregulering og amerikanske standarder.